Yoga


Holdtilbud
- yoga for alle  
- yoga med hensyn  
- yoga for gigtramte   
- yoga og energiøvelser
  
- den daglige energirutine  
- genopbyggende yoga  
- yin yoga  
- tidligere 


Behandlere
  
Priser

Holdtilbud - nuværende:

Her finder jeg selv inspiration via workshops og efteruddannelse:



Februar 2019:
Kursus 8, Eden Energy Medicine v.
Donna Eden, Dorking, England

November 2018:
Kursus 7, Eden Energy Medicine v.
Sarah Owen, Dorking, England

September 2018:
Esther Eckhart
Weekendkursus

August 2018:
Kursus 6 Eden Energy Medicine v.
João Pestana, Dorking, England

August 2018:
Simon Krohn
Dansk Yogas Augustkursus

Maj 2018:
Kursus 5, Eden Energy Medicine v.
Prune Harris, Dorking, England

Januar 2018:
Kursus 4, Eden Energy Medicine v. Marie Adams, Malmø

Oktober 2017:
Kursus 3, Eden Energy Medicine v. Marie Adams, Malmø

August 2017:
Esther Eckhart
Dansk Yogas Augustkursus

August 2017:
Kursus 2, Eden Energy Medicine v. Marie Adams, Malmø

Maj 2017:
Kursus 1, Eden Energy Medicine v. Marie Adams, Malmø

Marts 2017:
Yin Yoga intensive v. Ulrica Norberg

Maj 2016:
Yin Yoga workshop v. Ulrica Norberg

December 2015:
Fascia i bevægelse v. Hilde Gudding

November 2015:
DGI Aqua Convention Esbjerg

September 2015:
ChakraYoga v. Martin Friis

August 2015:
Yin Yoga workshop c. Ulrica Norberg

Juni 2015:
Åbent vand svømmeuddannelse

Maj 2015:
Basis uddannelse i Eden Energy Medicine, Malmø v. Marie Adams

---
Oktober 2014
Nordic Baby Swimming Conference, Norge



Yoga for alle
Vi arbejder med klassiske Hatha Yoga stillinger. Hver undervisning vil arbejde hele kroppen igennem. Undervisningsniveauet tilpasses deltagerne på holdet. Alle kan deltage uanset forudgående kendskab til yoga.

Yoga med hensyn
I 'Yoga - med hensyn' går vi forsigtigt frem. Vi bygger op til de klassiske Hatha Yoga stillinger, tillempet de gener vi har. Den blide yoga styrker de stabiliserende muskler, forbedrer holdningen og øger dit velbehag. I det nænsomme samarbejde mellem åndedræt og krop vil du opdage at smerter kan forsvinde.

Yoga for gigtramte
Har man gener af gigt kan man have brug for et yogaprogram der fokuserer på små bevægelser der holder ledvæsken igang, som dermed også kan mindske ledsmerter. På et hold for gigtramte arbejder vi med bevægelighed og styrke, og der tages hensyn til alles individuelle tilstand.

Yoga og energiøvelser
Introduktion til den daglige energirutine. Du lærer Donna Edens 8 lette øvelser der afbalancerer kroppens energier. Derudover laver vi mange andre energiøvelser og yogaøvelser der øger din vitalitet, sundhed og evne til selvhelbredelse. Holdet er 1 time, og det er fortrinsvist stående og siddende øvelser uden belastning af led.
Læs mere om Donna Edens energi arbejde her.

Workshop: Den daglige energirutine
Introduktion til den daglige energirutine. Du lærer Donna Edens energirutine, der øger din vitalitet, sundhed og evne til selvhelbredelse. Det er 8 lette øvelser der afbalancerer kroppens energier. Vi gennemgår øvelserne 2 gange og supplerer med mange andre givende øvelser. Vi afslutter med mindfulness.
Læs mere her.

Workshop: Genopbyggende Yoga
Giver kroppen ny energi og bevægefrihed. 
Denne yogaform udføres primært liggende. Kroppen understøttes af puder, pøller og tæpper. Det får musklerne til at slippe deres spænding, og når stillingerne holdes i 5 - 10 minutter går virkningen i dybden og løsner. Det giver leddene større bevægefrihed og musklerne øget blodgennemstrømning. 
Læs mere her.

Workshop: Yin Yoga
Vi laver 2 timers velkendte hatha yoga øvelser, men skruer helt ned for tempoet.
I Yin Yoga holder vi stillingerne 3 - 5 minutter for at komme dybt ind i bindevævet. Nogle stillinger kan vi opleve som fredfyldte og befriende, andre vil udfordre vores smertetærskel og tålmodighed. Når du finder den rette balance mellem udfordring og lettelse, bliver effekten af Yin Yoga utrolig velgørende for din smidighed og bevægelighed. 
Læs mere her.

Undervisningen foregår på Larsensvej 8 med mindre andet er beskrevet. Lokalet er lyst, behageligt og gulvopvarmet og bruges kun til bevægeundervisning.
Der er plads til 8 deltagere. Det giver god mulighed for individuel vejledning.
Der er måtter, tæpper, pøller, bælter, varmepuder og øjenpuder - alt hvad du skal bruge i undervisningen.
Deltag i blødt tøj.

I workshops på 3 timer er der en lille pause midtvejs, hvor der er mulighed for at tage sig en flaske vand og spise lidt frugt.

- tidligere:
Alle 'tidligere' workshops og hold listet herunder som en slags CV.
Kontakt mig hvis du er interesseret i en af følgende:

Efterfødsel yoga
På dette hold kan du møde op med din baby og arbejde kroppen blidt igennem med klassiske yoga stillinger. Øvelserne genoptræner bækkenbund, mave og ryg, og afspænder særligt skulder- og nakkeområde.
Babyerne kan ligge ved siden af dig eller på en fælles legemåtte. Hver yogatime begynder og afslutter med afspænding.

Workshop: De 5 tibetanere - kilden til evig ungdom, helse og livskraft
De 5 tibetanere er en øvelsesserie der bevæger alle kroppens led og store muskelgrupper. Øvelserne påvirker kroppens hormon og chakrasystem; det giver ny energi og øget velvære. Vi indleder med klassiske yogastillinger, arbejder med de 5 tibetanere og afslutter med afspænding.
Der undervises ud fra Peter Kelders bog.
Workshoppen oprettes v. 6 tilmeldinger.
2 timers workshop  300,-
Læs mere her.

Workshop: Chakra Yoga, energi og mindfulness
Vi laver 2 timers yoga øvelser, der målrettet styrker immunforsvaret.
Chakra yoga stimulerer chakraerne og masserer de endokrine kirtler. Det sætter gang i udrensningen og afbalancerer hormonsystemet. Det giver en følelse af varme og styrke, velvære og overskud.
Workshoppen afsluttes med afspænding og visualisering.
2 timers workshop 300,-
Læs mere her.

Workshop: Yoga for børn 2 - 7 år
En kort workshop for børn og en af deres forældre. De fleste yogastillinger har et dyrenavn. Gennem leg og spontanitet forsøger vi at efterligne yogastillingerne. Yoga hjælper børn til at slå rødder (afspænde) samt 'flyve' (balance). Yoga udvikler dem motorisk og sensorisk, og øger deres koncentration og kropsbevidsthed.  
50 minutter, 100,-

Yoga for gravide
Kvindens krop belastes meget gennem graviditeten – yogaøvelser kan afhjælpe muskulære spændinger og smidiggøre tyngede led. Ud fra princippet ’aktiv fødsel’ arbejder du også med stillinger, åndedræt og teknikker der virker smertedæmpende og støttende for fødselsprocessen. I afspændingerne lærer du at give effektivt slip og vende blikket indad.
Hver yogatime afsluttes med 15 minutters afspænding.

Yoga for kræftramte
Undervisningen for kræftramte vil komme til at bestå af blide, dynamiske øvelser og stræk, åndedrætsøvelser, visualiseringer og afspændinger. Der vil blive taget hensyn til den almene tilstand og styrke, evt. arvæv og bevægefrihed og om det er et nyligt eller overstået sygdomsforløb. Det giver en god og tryg stemning at deltage med ligestillede. Yogaøvelserne og åndedrætstræningen vil give dig velvære og nyt overskud.

Skriv for tilmelding